DI-Teknik har i samarbejde med Umove leveret den hidtil største danske løsning for opladning af elbusser.
DI-Teknik har i samarbejde med Umove leveret den hidtil største danske løsning for opladning af elbusser.
Løsningen omfatter udover de 20 elbusser og 2 transformere og 10 ladestandere, som er placeret hos busoperatøren Umove i Roskilde. DI-Teknik blev valgt til etablering af strømforsyning, transformere og ladestationer.
For DI-Teknik blev det et tæt samarbejde med den kinesiske producent Yutong, som er verden største producent af elbusser, og SSE, som har leveret ladecontainere og ladestationer.
Tekniske krav skal matche dansk lovgivning
Det har været en meget speciel opgave, fordi vi skulle samarbejde med de to kinesiske leverandører, som befinder sig på den anden side af kloden. Den dokumentation vi fik fra dem, var på kinesisk, så det var en krævende proces med rigtig meget dialog frem og tilbage, for at få styr på deres tekniske specifikationer og krav. Vi har skulle finde mange alternative løsninger, bl.a. med hensyn til kablerne, da de kabler den kinesiske leverandør havde valgt til løsningen, ikke findes på det danske marked og opfylder i øvrigt ikke de danske regler.
10 kV-højspændingsløsning
Den første beslutning der skulle træffes var, om strømmen fra Radius skulle leveres som 400V-lavspædning eller 10kV-højspænding. Baseret på vores erfaringer i DI-Teknik, rådede vi Umove til at blive såkaldt B10-kunde, som er direkte koblet på højspændingsnettet. Da vi hos DI-Teknik er godkendt som driftsansvarlige, kan vi selv stå for etableringen af 10kV/400V-transformere.
Elteknisk driftansvar og vagtordning
Efter at ladefaciliteterne er sat i drift har Umove valgt at DI-Teknik sørger for både det eltekniske drifstansvar overfor Radius og vagtordning 24/7 hvis de får brug for akut hjælp.
Vil du læse mere
Du kan læse hele den uddybende artikel med de tekniske specifikationer herunder eller direkte i fagbladet Installations Elfokus nr. 9-2019
Kontakt os
Vil du vide mere om projektet, eller vores kompetencer i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os på tel: +45 5657 0066