Maskinmestre med fokus på automation
Fagbladet Maskinmesteren har i april 2021 bragt en artikel om vores 3 unge maskinmestre med fokus på automation. De arbejder alle tre med procesteknik og PLC programmering. Vejen til ansættelse i DI-Teknik har været lidt forskellig for alle tre ingeniører. Fælles for to af dem er, at de har en baggrund som elektrikere. To af dem har arbejdet i DI-Teknik før de uddannede sig til maskinmester. Den ene har været i lære som elektriker hos os.
Jeg var heldig at blive sat i stævne, da en medstuderende kendte en i DI-Teknik og derfor havde koblet mine interesser og baggrund med DI-Tekniks profil. Det har sidenhen vist sig at være et godt match. I DI-Teknik kan jeg kombinere automationsteknik og it på et højt professionelt plan og igennem projektarbejde blive ved med at udfordre mig selv, siger Jonas Tørngreen Johansen.
Automation og procesteknik i DI-Teknik
Automationsteknik er en fælles interesse for de tre maskinmestre med fokus på automation. Det er en væsentlig grund til, at de i dag alle er ansat hos DI-Teknik. Her er der rig mulighed for at arbejde med automation. Der arbejdes med forskellige dele af automationsprocesserne i forskellige projekter og brancheområder, som optimerer kunders produktion ressource effektivt og bæredygtigt.
Automation er meget funderet i den globale og teknologiske udvikling af samfundet. Det handler i høj grad om, at vi som mennesker til stadighed søger at effektivisere tilstedeværelsen, og i takt med at vi bliver klogere, og flytter indsatsen, så både de menneskelige og maskinelle ressourcer udnyttes bedst muligt. Dette felt bevæger sig konstant og står aldrig stille, så derfor er det også yderst interessant at arbejde med, siger Jonas Tørngreen Johansen
Varierende arbejdsopgaver
De tre maskinmestre arbejder med hver deres kundespecifikke opgaver. Som oftest sidder de mange timer foran computerskærmen og programmerer. Eksempelvis nye styringer til produktionslinjer, konverteringer eller opgraderinger af eksisterende anlæg. Til deres arbejde følger som oftest en del koordinering og kommunikation mellem de forskellige faggrupper på projekterne.
Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med automation, da jeg føler at man hele tiden bliver udfordret, og teknologien udvikler sig hele tiden, Jeg arbejder både på nye og gamle anlæg, og det er altid sjovt at arbejde med automationsprocesser, da man hele tiden kan lære mere, siger Mads Hofman Andersen.
Endnu mere automation
Alle tre maskinmestre er enige om, at automation kommer til at fylde meget mere i fremtiden, i takt med at teknologien bliver bedre og bedre.
Automationsfaget er kommet for at blive. Industrierne efterspørger i stadig stigende grad automation, og derfor bliver udbredelsen heller ikke mindre i fremtiden. Tværtimod vil vi i højere grad se udbredelsen af automation og robotteknologi i såvel nutidige som fremtidige virksomheder, siger Jonas Tørngreen Johansen.
Logik og problemløsning
Med en fælles baggrund som maskinmester, har de også alle tre en idé om, hvad man som maskinmester skal kunne, hvis man som maskinmester skal arbejde med automation.
Man skal have en god logisk sans, og så er det en force at kunne kombinere viden fra de forskellige berøringsflader, så produktet i sidste ende bliver robust og gennemtænkt. Man skal kunne tage ansvarlige beslutninger og samtidig kunne holde hovedet koldt og være en effektiv problemløser i krævende situationer, siger Jonas Tørngreen Johansen.
Man skal være bevidst om, hvordan man håndterer fejl i en presset situation, og man må ikke se sig blind på en problemstilling. Hvis man formål at koble de ting sammen, man har lært i henholdsvis projekt- og managementfag i sin hverdag, så er man godt klædt på til at arbejde med automation og procesteknik, følger Torsten Daniel Petersen op.
De er præcis hvad de alle tre gør hos DI-Teknik og håber at gøre i mange år fremover. For der er bred enighed om, at DI-Teknik er et super godt sted at lære og udvikle sig, ligegyldigt hvor man er i sin karriere.
Allerede som lærling var der en åben og flad struktur, hvor der på alle niveauer blev kommunikeret med respekt. Jeg kunne som lærling sagtens ringe til den ansvarshavende for at diskutere et problem, og det havde stor betydning for min udvikling. Dette arbejdsmiljø gør, at man gerne vil yde en ekstra indsats, og jeg håber, at jeg i mange år fremover kan udvikle mig og gøre karriere i DI-Teknik, siger Torsten Daniel Petersen.
Du kan læse hele den interessante artikel om de tre maskinmestre med fokus på automation – Automation nu og i fremtiden siden åbner i PDF
Vil du vide mere om DI-Teknik?
Har du også lyst til en karriere i DI-Teknik, så er du meget velkommen til at kontakte os via job@di-teknik.dk . Her kan du stille spørgsmål om uddannelsesmuligheder, ledige stillinger, mv. Du kan også ringe og få en snak med vore HR & personaleansvarlige på tlf.: tel: +45 56570066
Du finder desuden meget mere information om vores virksomhed lige her: