Termografering og ultralydsscanning
Det præventive vedligehold ved hjælp af termografering
En vigtig del af det forebyggende vedligehold foregår ved hjælp af termografering og ultralydsscanning. Her anvender vores certificerede teknikere et kalibreret termisk kamera, som efterlever de seneste krav fra forsikringsbranchen.
Termografering er en forebyggende undersøgelse af især el-tavler, men kan også benyttes til kontrol af transformere, el-motorer, ladestationer m.v. Eltermografering er en berøringsfri måling af temperaturforskelle. Undersøgelsen foregår ved brug af et infrarødt (varmefølsomt) kamera, som måler temperaturforskelle i el-komponenter og el-installationer.
Termografering på driftssatte installationer
Termograferingen foretages imens installationen er i drift og bør udføres ved størst mulig belastning. Herved opnås det mest retvisende billede af installationernes belastning og tilstand. Virksomhedens drift påvirkes normalt ikke af undersøgelsen. El-tavler og skabe åbnes og afdækninger fjernes, således at man kan eltermografere og vurdere anlæggets tilstand.
Formålet med termografering er at identificere dårlige forbindelser og for høj varme udvikling på driftskritiske komponenter. Herved kan fejl opdages, inden et bekosteligt driftstop indtræffer, og en potentiel tavlebrand kan forebygges. Der findes flere årsager til at defekter opstår i elektriske installationer, f.eks. både slidtage og ælde, men også fejldimensioneringer og fejlmonteringer kan være årsag til potientielle nedbrud.
Vi er DBI certificeret inden for termografering, og vores termograferingsrapporter er forsikringsgodkendte, og bliver altid gennemgået personligt hos kunden, ligesom de også afleveres i elektronisk format.
Lækagesporing med ultralyd
DI-Teknik udfører også lækagesporinger ved hjælp af ultralydsscanning. Ved hjælp af vores avancerede ultralydsudstyr kan lækager på alle tryksatte systemer udpeges. Lækager af f.eks. damp, luft, ilt eller medicinske gasser kan være behæftet med store sikkerheds- og driftsrisici, foruden store økonomiske omkostninger. Herudover er det også en klar forbedring af sikkerheds- og personaleforholdene i de ramte områder, når lækagerne er udbedret.
Vi udfører lækagesporinger også i vanskelig tilgængelige produktions områder, vi har det udstyr der skal benyttes. Du får efterfølgende en udførlig rapport, som viser omkostninger i kW og kroner på årsbasis.
Vi er naturligvis behjælpelige med at sammensætte en servicekontrakt, der passer til din virksomheds behov.
Det daglige on-site vedligehold
En stor del af vores kunder har behov for fast mandskab til at forestå det daglige vedligehold af produktionsanlæg og lokaler. Her bestræber vi os altid på, at sammensætte det optimale hold af medarbejdere, både i forhold til kvalifikationer, og til hvor langt væk medarbejderne bor i forhold til kundens adresse. Du er velkommen til at læse mere om vores ydelser inden for det daglige vedligehold her.
Kontaktoplysninger
Kontakt os gerne via kontaktformularen eller telefonisk på +45 5657 0066, så vi kan aftale et møde, hvor vi kan gennemgå din virksomheds kritiske enheder.