Julen 2021
Vi ønsker vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul, og et godt og lykkebringende nytår.
Vi siger samtidig mange tak for tilliden, og det gode samarbejde i året der er ved at være gået. Vi ser frem til endnu flere udfordrende opgaver og projekter i 2022.
På gensyn – og velkommen hos DI-Teknik.
DI-Teknik støtter foreningen Veteranskytterne, Danmarks Sårede Soldater
Ved købet af disse lækre karameller, har DI-Teknik støttet Veteranskytterne, Danmarks Sårede Soldater.
Veteranskytternes medlemmer er fysisk og/eller psykisk sårede soldater, deres nærmeste pårørende samt familier, der har mistet. De ønsker at have en forening, som kan rumme alle og som drives af glæden ved at have et fristed. Et sted hvor veteranernes identitet som soldater værnes om.
Gennem positive oplevelser og socialt samvær hjælper foreningen veteranerne med at genfinde lysten til livet. Foreningen søger at involvere de sårede i projekter samt skabe nye mål, tilpasset deres nye hverdag, blandt andet via praktikophold og arbejde. Derudover hjælper foreningen mange af de sårede med økonomisk støtte til genoptræning og hjælpemidler såsom proteser og kørestole. Dette kan kun lade sig gøre, fordi Veteranskytterne modtager donationer og sælger produkter, såsom disse karameller.
Karamellerne er fra det veletablerede Lentz Copenhagen, som laver helt fantastiske karameller og chokolader. De er faktisk så gode, at selv Michelin restauranten Marchal serverer Lentz karameller – og det kan vi godt forstå. Prøv dem selv, vi er sikre på, at I vil være enige.