Job hos DI-Teknik
Søg dit næste job hos os. Vil du også være en del af en ambitiøs og professionel automationsvirksomhed, hvor vi sætter en ære i at servicere vores kunder til topkarakter ?
Hold øje med vores stillingsopslag her på hjemmesiden under Vi søger kollega, eller send os din uopfordrede ansøgning. Vi behandler din ansøgning fortroligt og i henhold til GDPR.
Du kan få et godt indblik i, hvilke faglige kompetencer og personlige egenskaber vi efterspørger, ved at læse vores stillingsbeskrivelser, som du finder under fanen stillingsbeskrivelser.
Send os din ansøgning til HR og personaleansvarlig Jørgen Bagger på: job@di-teknik.dk
Lidt om vores virksomhedskultur..
Hos os er der ikke mange regler. Vi har en flad ledelsesstruktur, med plads til den enkelte medarbejders viden og input. Dog har vi en ufravigelig regel som går ud på, at vi skal tale pænt til hinanden, og have det godt sammen, når vi er på arbejde. Hver en kollega er en vigtig deltager af teamet.
Sammen med dig sørger vi for, at pleje og forbedre dine faglige kompetencer, så du kan varetage de projekter og opgaver i virksomheden du indgår i, med de bedste forudsætninger.
Hos os går samarbejde og vidensdeling hånd i hånd, og vi anerkender og respekterer hinanden, så venskaber trives både på jobbet og i fritiden. Vi oplever, at jo bedre vi kender hinanden, desto bedre er vi til at sætte det rigtige team, som løser og samarbejder om kundernes projekter.
Derfor går vi meget op i, at vi lærer hinanden at kende gennem fælles interesser, både gennem vores faglige kompetencer, men i høj grad også gennem aktiviteter udenfor arbejdstiden. Hos os skal det nemlig være både lærerigt og sjovt at gå på arbejde!
Du kan få et nærmere indblik i vores virksomhed ved at læse vores profilbrochure her. (Åbner i PDF) DI-Teknik_brochure2021_DK
Velkommen hos DI-Teknik.